"Hemmeligheden"

“Lad nu vær, stop nu, hvad er det, du ikke forstår?”. Det var de lyde, jeg kunne høre inde i mit hoved, da jeg sad inde i klassen. Sally stod lige foran mig og blev ved med at råbe ad mig. Tårerne trillede, i hvad der føltes som litervis, ned af mine kinder. I øjeblikket kunne jeg ikke stoppe mig selv, jeg var simpelthen for vred til at lade være. Jeg løb ud ad klassen ud på toilettet, hvor Line stod og nærmest ventede med åbne arme.

Line er min bedste veninde. Hun har brunt hår med de flotteste hasselnødfarvede øjne. Hun har, hvad jeg ville kalde en modelkrop. Hun er høj og bare mega smuk.

Da jeg kom hen til hende, krammede vi, i hvad der føltes som en time. Vi snakkede i lang tid, lige indtil Sally kom.

Sallys krop ligner Lines. Hun har bare langt blond hår og opalgrønne øjne.

Sally løb nærmest hen til mig. Hun havde et ondt blik i øjet og jeg havde ingen ide om, hvad der ville ske nu. Hun kom tættere og tættere på. Jeg kunne se på hende, at hun var ved at eksplodere, men lige før hun nåede over kogepunktet, rejste Line sig op. Sally og Line kiggede hinanden i øjnene, og man kunne føle vreden fra dem begge. Sally skubbede Line væk og kiggede på mig. Hun fik mig til at rejse mig op. Hun begyndte at skubbe til mig. Hun begyndte at få våde øjne. Jeg havde aldrig set Sally få våde øjne før det her øjeblik.

Og det var der, i det øjeblik, det gik op for mig, hvorfor Sally altid var sur på mig. Hun var jaloux over mit venskab med Line. Hun ville gerne have en veninde, der forstod hende, ligesom Line forstod mig.

Sally kiggede på mig og begyndte at græde mere og mere. Hun kom over til mig, jeg blev nervøs, men hun gav mig et kram. Et helt rigtigt og ærligt kram. Jeg havde aldrig troet, at Sally ville give mig et kram helt frivilligt. Hun græd i mine arme. Hun sagde ikke noget.

Efter noget tid spurgte jeg, om vi skulle snakke alene, og hun sagde bare, at hun ville ønske, at hun havde en “rigtig” veninde. Jeg sagde, at jeg gerne ville være hendes veninde, hvis jeg fik lov til at lære hende lidt bedre at kende. Line og jeg begyndte at hænge rigtig meget ud med Sally, og vi begyndte at blive sindssygt gode venner. Vi tog på alle mulige ture til centre, og vi havde meget til fælles. Alt gik godt, og vi elskede at hænge ud sammen. Hendes venner blev også vores venner.

Nu er der gået næsten et år, og jeg har stadig ikke lært alt om Sally endnu. Mig og Line finder altid et eller andet, hun ikke har fortalt os. I næste weekend skal vi hjem til mig og sove. Vi har fået en slags tradition med, at vi skal sove sammen mindst en gang om måneden. Vi har været hjemme hos mig sådan cirka 320 gange, og det samme antal hos Line, men aldrig hjemme hos Sally. Hun siger altid, at hendes forældre siger nej. Men i morgen spørger jeg hende, og jeg vil have svar.

Nu er det nu. Jeg går hen til Sally og spørger hende, hvorfor vi aldrig er hjemme hos hende. Hun tænker sig om og svarer...