Klimafiktion: Romaner og noveller med klima som ramme
Klimafiktion er en nyere genre inden for skønlitteraturen, hvor romaner og noveller tager udgangspunkt i nutids- eller fremtidsscenarier med en verden der brænder, oversvømmes eller udsættes for andre katastrofer som følge af klimaforandringer.
Af Nyborg Bibliotek
På den måde bruges litteraturen til at skabe en slags legeplads, hvor forfatteren undersøger mulige fremtidsscenarier for at gøre klimaforandringernes mulige konsekvenser mere håndgribelige og nærværende gennem en god historie.
I denne inspirationsliste har vi samlet nogle af de klimahistorier, vi har på Nyborg Bibliotek. Det er vidt forskellige historier, der på den ene eller den anden måde bruger klimaet som ramme. Nogle handler om klimahandlinger mens andre handler om klimakatastrofer. Nogle foregår i nutiden og andre foregår i fremtiden. Nogle er fantasifulde og andre er jordbundne og realistiske.
Rigtig god læselyst!