- Tid
- 14:00 - 15:30
- Pris
- Deltager: Gratis
- Bibliotek
- Nyborg Bibliotek
- I samarbejde med
- Østfyns Museer
- Adresse
-
Torvet 11
5800 Nyborg
Danmark
Tilmelding
Du tilmelder dig ved at bestille en billet. Du vælger selv, om du vil deltage i en, to eller alle tre middeladerhistoriske læsekredse dette efterår.
Du behøver ikke have et særligt historisk kendskab, alle kan være med.
Astrologi i 1500-tallet: Tycho Brahes horoskop for Christian IV
I senmiddelalderen spillede astrologien en stor rolle i samfundet. Man opfattede det som en form for videnskab om fremtiden, og det var en naturlig del af især lægegerningen, idet man mente at kunne komme sygdomme i forkøbet. Men astrologien spillede også en rolle i politik og i krig. Når en kommende konge blev født, fik man lagt et horoskop for at kunne sige noget om fremtiden.
Da Christian 2. blev født på Nyborg Slot i 1481, blev der således lagt et horoskop for kongen. Dette er dog ikke bevaret. Det er til gengæld et horoskop for efterfølgeren Christian 4, der blev født 100 år senere. I 1577 lagde en ung Tycho Brahe et horoskop for Christian 4. Horoskopet er bevaret, og det er det, vi skal læse.
Tekster til denne gang
Hovedtekst:
- ”Tycho Brahes tydning af Christian IV’s horoskop”. Oversat fra latin af Søren Porsborg. I: Astrologiens idéhistorie – Fra Babylon til Big Bang, s. 349-374.
Baggrundstekster (valgfri)
- Appendiks 4: ”Kommentarer til Tycho Brahes analyse af Christian IV’s horoskop”. I: Astrologiens idéhistorie – Fra Babylon til Big Bang, s. 375-386.
- Jan Rindom: Kongens stjernetyder – Tycho Brahes horoskop for Christian 4. I: Danmarks Tekniske Museum. Årbog. Danmarks Tekniske Museum 2000, s. 6-17.
- Tycho Brahes Verden. Danmark i Europa 1550-1600. Nationalmuseet 2006.
Helge Kragh: Fra Middelalderlærdom til Den Nye Videnskab. 1000-1730. Dansk Naturvidenskabs Historie 1. Aarhus Universitetsforlag 2005. - Alfred Lehmann: Overtro og trolddom. Thanning & Appel 1999.
- Peter Whitfield: Astrology – a history. The British Library 2001
Om ”Middelalderhistorisk læsekreds”
Læsekredsen arrangeres af Nyborg Bibliotek i samarbejde med Østfyns Museer. Østfyns Museer udvælger emner og litteratur – ofte med særligt fokus på lokal, østfynsk historie. Nyborg Bibliotek afvikler og faciliterer møderne i læsekredsen.