Øvrige

Frivillig arkivar til Ullerslev Lokalhistorisk Arkiv søges.

Er du interesseret i lokalhistorie, er du systematisk og kan du lide mødet med mennesker, så er du lige den vi søger.

Af Nyborg Bibliotek

Nyborg Lokalhistorisk Arkiv er en selvstændig enhed drevet af frivillige under Nyborg Bibliotek.

Det er de frivilliges opgave at sikre indsamling, registrering og opbevaring af arkivalier samt at formidle lokalhistorien. Nyborg Bibliotek er overordnet ansvarlig og har ansvaret for drift, økonomi og ledelse.

Som frivillig arkivar på vores arkiv i Ullerslev, fungerer du som daglig leder, har overblikket over opgaver samt sikrer, at der arkiveres ensartet og efter de aftalte retningslinjer.

Der er tilknyttet en gruppe af frivillige, der gør en stor indsats, vi har et ønske om at udvide gruppen til flere frivillige, hvilket du gerne inspirerer til. Det er ikke forventet, at du på forhånd kender arkiv-systemet Arkibas, men vi forventer, at du har flair for it.

Du deltager i det koordinerende arkivudvalg, der mødes hver 3. måned.

Lokalarkivet i Ullerslev har åbent for betjening en dag om ugen. De frivillige mødes derudover rundt om åbningstiden efter behov.

Der er ikke noget krav til antallet af tilstedeværende timer, men vi tænker, at du har lyst til at være på arkivet min. én gang om ugen og derudover har lyst til at stå til rådighed efter behov.

Vi tilbyder muligheden for at dykke ned i Ullerslevs hukommelse, et nyt fællesskab samt løbende sparring fra Nyborg Biblioteks ledelse.

Lokalarkivet i Ullerslev holder til i et lokale på Ullerslev Bibliotek.

Er du interesseret, så skriv til biblioteksleder Winnie Foldager Glad på

wif@nyborg.dk eller ring for at høre mere på telefon 30 50 88 74.

Det koordinerende arkivudvalg inviterer til en kop kaffe og en snak den 19. november kl. 13-15 på lokalarkivet i Ullerslev.

Vi ønsker at høre fra dig senest 12. november og håber du vil påtage dig opgaven pr. 1. januar 2025.