Inspiration til en bæredygtig jul

Spar strøm på julelyset

Det er så hyggeligt med julelys i den mørke tid, men hvis du vælger de rigtige lysprodukter og bruger dem, når det giver mening, kan du spare penge og samtidig hjælpe klimaet med et lavere energiforbrug. Ifølge Energistyrelsen kan du spare omkring 70% af strømmen på julelys uden at spare på julehyggen ved at følge nedenstående råd.

• Tænd lyset, når du har glæde af det. Ifølge energistyrelsen kan du spare omkring 70% på julelyset, hvis du kun har det tændt kl. 16-23 i stedet for hele døgnet. Brug en timer eller tænd og sluk det selv. Du kan evt. samle flere ledninger i en stikdåse, så det er nemt og hurtigt at slukke for alt lyset.
• Skift til LED-lys. Hvis du har gammelt julelys med halogenpærer eller glødepærer, så skift det ud med LED-lys, som bruger meget mindre strøm. Ifølge Energistyrelsen bruger LED-lyskæder ca. 80% mindre strøm og holder omkring 25 gange længere en glødepærer. Hvis du har en lyskæde tændt døgnet rundt i 3 måneder, vil det ifølge Energistyrelsen ca. koste 517 kr. for 80 watt gløde-/halogenpærer, 226 kr. for 35 watt gløde-/halogenpærer og 32 kr. for 5 watt LED-pærer (hvis den anvendte pris er 2,99 kr./kWh).
• Køb lyskæder med lavt energiforbrug. LED-lyskæder kan også have forskelligt energiforbrug. Jo højere et watt-tal, der står på pakken, jo mere strøm bruger det.
• Brug ikke julelys med batterier udendørs. Kulden påvirker batteriernes ydeevne, så du kan ende med at bruge endnu flere penge på batterier, der samtidig er en større belastning for miljøet.

Julepynt og gaver

• Lav julepynt af genbrugs- og naturmaterialer. Du kan eks. bruge gamle landkort, sider fra tegneserier etc. til at lave julestjerner, julehjerter og guirlander. 
• Køb bæredygtige julegaver. Gå efter klima- og miljøbevidste producenter.
• Drop gavepapiret og gavebåndet. I stedet kan du eks. sy genbrugelige gaveposer ud af stofrester eller gammelt tøj og sengetøj. Du kan også bruge et flot tørklæde til at pakke gaven ind. Hvis du vælger at købe gavepapir, så gå efter FSC-mærket papir, hvormed det kommer fra bæredygtigt skovbrug. 
• Køb genbrug.
• Køb færre gaver af højere kvalitet.
• Giv en oplevelse i stedet for ting. Det er bedre for klimaet at give billetter til en kulturel oplevelse eller et kursus frem for ting som mobiltelefoner og tøj.

Valg af juletræ

Juletræet er en fast juletradition i mange danske hjem, i skoler, i butikker og mange andre steder. Herunder er nogle gode råd, hvis du vil have det mest bæredygtige juletræ.

• Vælg et økologisk juletræ.
• Vælg en rødgran. Rødgran vokser naturligt på vores breddegræder og kræver derfor mindre kemi i dyrkningen end de andre sorter.
• Skal jeg vælge en plastikjuletræ? Der er lavet forskellige undersøgelser om kunstige juletræer med forskellige resultater. Ulempen ved det rigtige juletræ er, at man bruger meget plads i naturen på at dyrke juletræer, der skal bruge flere år på at vokse for kun at blive brugt i en lille måneds tid. Ulempen ved det kunstige træ er, at det typisk fremstilles af plastik og at der er en del CO2-udledning forbundet med produktionen. På den korte bane vil et ægte træ være at foretrække i forhold til klimaet, mens det på den lange bane bedre kan betale sig med plastik, når man ser på CO2-udledningen. Hvor længe du skal bruge det kunstige træ, for at det bliver den grønneste løsning, varierer i undersøgelserne. Men hvis du vælge det kunstige træ, så sørg for at opbevare det godt og få det genbrugt så mange gange som muligt.
• Genbrug træet efter jul. I stedet for at smide træet ud efter jul, kan du lægge det i et hjørne af haven, så det kommer til gavn for fugle, pindsvin og insekter. Du kan også bruge grenene til at lægge om planter, der er overfølsomme over for frost, eller du kan blande nålene i jord til altankasser og surbundsbed.

Spar energi og vand på julemaden

En anden dejlig tradition ved julen er julemåltidet. Her kan du også spare energi og CO2 samt skåne miljøet, hvis du følger nedenstående tips. 

• Husk låg på gryden. Du kan spare op til 50% af energiforbruget, hvis du har låg på gryden. Hvis du ikke har gas eller induktionsplader, kan du også slukke kogepladen 3-5 min. før maden er færdig og dermed udnytte eftervarmen.
• Brug mindre vand i gryden. Hvis du eks. skal koge kartofler, grøntsager eller æg, behøver du ikke fylde gryden helt op med vand. Du kan spare omkring 30% af den brugte energi ved ikke at dække kartoflerne helt.
• Forkog vandet i en elkeddel (medmindre du har induktion). Den varmer vandet hurtigere og bruger halvt så meget strøm på det som gryden på kogepladen. Hvis du har induktionsplader, kan de varme vandet ca. lige så hurtigt og energivenligt som elkedlen. 
• Vælg det rigtige blus. Hvis din gryde er for lille til blusset, spilder du energi.
• Brug mikrobølgeovnen eller airfryeren. Mikrobølgeovnen bruger 70% mindre strøm på opvarmningen, og airfryeren bruger også mindre strøm end ovnen.
• Brug varmluftsovn. Den bruger mindre energi end den almindelige ovnfunktion. Du kan også spare energi ved først at tænde, når du sætter maden ind, og slukke ovnen 5-10 min. før maden er færdig.
• Brug høkasse-tricket. Hvis du bruger det gamle trick, hvor du tager maden af blusset, når det koger, og pakker det godt ind i eks. et håndklæde under dynen, kan du spare energi, og samtidig undgår du, at risengrøden brænder på.
• Lad frossen mad tø op i køleskabet. Kulden fra den frosne mad er med til at holde køleskabet koldt, hvormed du sparer energi.
• Fyld opvaskeren og brug ECO-programmet. Så sparer du både vand og strøm. 
• Brug miljøvenligt opvaskemiddel. Gå efter opvaskemiddel med miljø-mærkning, så du skåner miljøet.

Grønnere julemad

Maden og bagværket er også en stor del af vores julefejring. Hvis du har mod på noget nyt, kan du kaste dig over vegetariske og veganske juleretter, men du kan også træffe grønnere valg til den klassiske julemad. 

• Spis økologisk og dyrevelfærd - Gå efter mærkerne! Mange danske men også udenlandske fødevarer bærer forskellige mærker, der kan hjælpe dig med at vælge de mest bæredygtige produkter.
  • Kød og mejeriprodukter: Se efter Statens dyrevelfærdsmærker med de grønne hjerter. Der tildeles 1-3 hjerter, hvor 3 hjerter er det bedste. Du kan også se efter mærket "Anbefalet af Dyrenes beskyttelse".
  • Økologi: Se efter det danske Ø-mærke eller EU's økologimærke, som ligner et blad af hvide stjerner på en grøn baggrund.
  • Fisk og havdyr: Se efter MSC-mærket for bæredygtigt fiskeri, ASC-mærket for bæredygtigt opdræt eller Statens NaturSkånsom-mærke.
  • Chokolade, kaffe og the: Her kan du bl.a. se efter Rainforest Alliance-mærket og Fairtrade-mærket.
• Prioriter kød fra mindre dyr. En tommefingerregel siger, at jo mindre dyret er, jo mindre klimaaftryk har det. Eks. har and, gås og kalkun et mindre klimaaftryk end svinekød.
• Spis vegansk eller vegetarisk. Det er bedre for klimaet. Du kan få inspiration til veganske juleretter i Thomas Erex' "Vegansk julemad"
• Brug årstidens danske råvarer. December er bl.a. sæson for forskellige kålsorter, østershatte og rodfrugter, græskar, pære, æble, slåenbær og tranebær, rødfisk, skrubbe og torsk m.m.
• Køb lokale råvarer. Så spares der CO2 på fragt. 

Bøger og fælles oplevelser

• Læs en bog. En bog bruger ingen strøm, mens TV står for ca. 15% af dit strømforbrug og diverse øvrige elektriske apparater til underholdning står for ca. 20%  af dit strømforbrug. Så ved at skrue op for læseoplevelserne og ned for TV, Playstation og mobilen kan du spare en del strøm. Hvis du læser en biblioteksbog, er du også med til at bidrage til genbrug, da den samme bog så læses af flere personer.
• Se film og julekalender sammen. Julen er tiden for hyggelige julefilm og julekalendere. Sæt jer sammen hele familien og se en julefilm og julekalender sammen på ét fjernsyn, i stedet for at sidder på hver jeres skærm. Så sparer I strøm og har samtidig fælles kvalitetstid.
• Besøg dit bibliotek. Når mørket falder på, kan du jo kigge forbi dit lokale bibliotek og læse i vores lys. Så sparer du på strømmen derhjemme, mens så mange som muligt får glæde af lyset på biblioteket.

Kilder: Energistyrelsens sparenergi.dk, Miljøstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening, videnskab.dk og Klimaguiden.