Letlæsning

Letlæsningen er barnets første læsning. Det er derfor vigtigt at finde bøger på det rigtige niveau, så barnet får en succesoplevelse med læsningen.

Hvordan finder jeg den rette letlæsningsbog?

Icon Description

Det behøver ikke at være svært at finde den helt rigtige letlæsningsbog til netop dit barn.

Her er nogle metoder til at finde den rette bog.

Lix-tal

Lix-tal bruges til at vurdere en bogs læsbarhed. Vi oplever ofte, at barnets lærer har oplyst et lix-tal til barnets forældre, som de skal lede efter på biblioteket.

Hvis det er tilfældet, kan I rulle længere ned her på siden, hvor vi har lavet en række lister med bøger inddelt efter lix-tal. I kan også kigge forbi jeres lokale bibliotek i Nyborg, Ullerslev eller Ørbæk, hvor vi gerne hjælper med at finde letlæsningsbøger med det rette lix-tal. 

Vores letlæsningsbøger er opdelt i "meget lette bøger" og "lette bøger" opstillet under forfatterens efternavn. Men vi har sat mærker med lix-tal på bogforsiderne, for at gøre det lettere at finde det rette lix-tal. 

Kender du ikke dit barns lix- eller let-tal, kan du bruge følgende vejledende punkter til at skønne sværhedsgraden:

  • 1. klasse: Lix 5-10 eller Let 10-15
  • 2. klasse: Lix 10-15 eller Let 15-20
  • 3. klasse: Lix 15-20 
  • 4. klasse: Lix 20-25 

nb! Det er dog vigtigt at understrege, at læsning og læring er individuelt, ovenstående er kun en vejledning. Det er vigtigere at finde det rette niveau for lige præcis dit barn.

5 finger-reglen

En anden god metode er at tage barnet med ned på biblioteket.

Find et letlæsningsbog, slå op på en tilfældig side og få barnet til at læse siden. Ræk en finger op, for hvert ord barnet ikke kan læse.

  • 0-1 finger = for let
  • 2-3 fingre = lige tilpas
  • 4 fingre = prøv den af
  • 5+ fingre = for svær

Vejen til succes

Hvis barnets første læsning skal blive en succes, er det vigtigt, at I finder den rette bog. Er bogen for svær, kan det tage modet og læselysten fra barnet. Er den for let, får barnet ikke udviklet sine læsefærdigheder. 

Det er også en god idé at vælge lidt forskellige bøger og finde nogle emner eller historier, der kan fange dit barns interesse.

Hvad er Lix, Let og Lus?

Icon Description

Når barnet begynder at læse, bruger man ofte lix-tal, let-tal eller lus-tal til at bestemme barnets læseniveau. Men hvad betyder det egentlig, når dit barns lærer siger, at I skal finde bøger med lix-tal 8?

Lix

Lix-tallet fortæller noget om læsbarheden af en tekst. Det laveste lix-tal er 3.

En bogs lixtal udregnes ud fra antal ord, hele sætninger og lange ord med over 7 bogstaver. Vores letlæsningsbøger står efter forfatter og hvorvidt det er "meget lette bøger" eller "lette bøger", men vi sætter mærker med lix-tal på forsiden af bogen, så det er nemt at finde det lix-tal, du leder efter.

Let

Let-tallet fortæller noget om, hvor læseegnet en tekst er. Let-tallet er opfundet, fordi lix-tallene ikke dækker de aller letteste bøger. Let-tallet går altså længere ned i niveau end lix-tallet.

Let-tallet udregnes ud fra antal ord, antal lange ord med over 6 bogstaver, antal ord i den længste sætning, syntaktiske træk (sætningsopbygning, negationer, forkortelser, før nutid, før datid m.m.) og antal sider.

Lus

Læseudviklingsskemaet Lus er et værktøj, mange lærere benytter, når de skal vurdere dit barns læsefærdighed. Det siger derimod intet om en bogs sværhedsgrad. Derfor er det oftest lix- eller let-tal du skal lede efter.

Hvad svarer til hvad?

Herunder kan du se hvilke lix-tal, let-tal og lus-tal, der svarer til hinanden.

LIXLETLUS
  2-3
 4-64
 5-75
 6-86
 7-97
3-58-108
4-69-119
5-710-1310
6-813-1511
7-915-1712
9-1117-1913
11-1319-2114
13-15 15
15-20 16
20-25 17