Vinterberg og Vandet i Nyborg

Portræt af Thomas Vinterbeg taget af fotograf Anders Overgaard. I baggrunden bølger i blålige nuancer.
Fotograf: Anders Overgaard
Er du bekymret for oversvømmelser? Hvor og hvornår skal vi forvente at blive udfordret af vand? Hvordan forbereder vi os bedst? Og hvad kan vi bruge Vinterbergs dramaserie ”Familier som vores” til? Alt dette stiller vi skarpt på denne lørdag om Vinterberg og Vandet i Nyborg.
Date
Tid
15:00 - 18:00
Pris
Unummereret siddeplads: Gratis
Sted
Bastionen
I samarbejde med
Nyborg Kommune og Visit Nyborg
Adresse

Nørrevoldgade 63
5800 Nyborg
Danmark

Med ”Familier som vores” har den Oscar-vindende filminstruktør Thomas Vinterberg skabt en storslået familiefortælling om afskeden med alt det, vi kender, og menneskers ukuelige vilje til at overleve. Måske har serien prikket til din bekymring for klimaforandringer og startet nye samtaler over middagsbordet om, hvad vi gør, den dag vandet kommer?

Nyborg Bibliotek, Nyborg Kommune og Visit Nyborg inviterer til en eksklusiv eftermiddag i vandets tegn, hvor vi skal tale sammen om og bliver klogere på ”Vandet i Nyborg”.

Dagens program

  • Samtale med filminstruktør Thomas Vinterberg om TV-serien ”Familier som vores” 
  • Vandet i Nyborg – historisk og i fremtiden 
  • Hvordan forbereder vi os på mere vand?

Familier som vores

Kom tæt på filminstruktør Thomas Vinterberg, når han i samtale med moderator Maria Månson tager publikum med bagom TV-serien ”Familier som vores” og hans tanker om centrale emner som klimakrise, privilegier, afmagt, afsked, håb og kærlighed. 

Siden Vinterberg dimitterede fra Den Danske Filmskole i 1993, har han gjort sig bemærket som en af de største filminstruktører i Danmark, b.la. med filmene ”Festen” og ”Druk”.

Vandet i Nyborg

I flere hundrede år har vandet været rodfæstet i Nyborgs DNA som kongeby, transport-knudepunkt og købstad, men med klimaforandringerne skal vi nu forberede os på mere vand både fra oven fra siden og nedefra.

Lars Frederiksen er en af Danmarks mest erfarne eksperter i klimatilpasning og projektleder ved Nyborg Kommune. Han vil give os et indblik i, hvordan vi historisk har levet med vandet i Nyborg Kommune, og hvordan vi skal forberede os på de forventede klimaforandringer.

Hvordan forbereder vi os på mere vand?

Hvad stiller vi op? Kan vi gør noget selv – eller i fællesskab? Antropolog, forfatter, tidligere forsker og nuværende specialkonsulent hos Center for Klimatilpasning ved Miljøstyrelsen og Kystdirektoratet, Andreas Lyse Brandt, har arbejdet med kommunale planlæggere, nabogrupper og boligejere i Danmarks mest klima-udfordrede byer. Han deler eksempler, gode råd og svarer på spørgsmål om, hvordan vi kan beskytte vores boliger og byer.

Husk at tilmelde dig

Du tilmelder dig dagen ved at bestille en billet på nyborgbibliotek.dk, på tlf. 63 33 70 75 eller ved direkte henvendelse på dit bibliotek. 

-----

Arrangeret i et samarbejde mellem Nyborg Bibliotek, Nyborg Kommune og Visit Nyborg.