Det grønlandske valg, kryolit og Nyborg

Det grønlandske valg den 11. marts og debatten om udviklingen af grønlandsk selvstændighed er i høj grad kommet til at handle om på den ene side det årlige danske bloktilskud til Grønland på i størrelsesordenen 6. mia. kr. og på den anden side den danske fortjeneste på hjemtagning af kryolit fra minefrift i Ivittuut i Grønland igennem mange år.

DR har i en dokumentar tændt debatten ved at give indtryk af, at det danske samfund har tjent 400 mia. kr. på den grønlandske kryolit igennem de 130 år, hvor kryolitminen var i drift. Et beløb som eksperter mener er et omsætningsbeløb og derfor er markant overdrevet, og som er med til at give indtryk af en dansk koloniherrementalitet. Her overfor står nogle selvstændighedsfortalere i Grønland, der betragter det årlige bloktilskud fra Danmark som en slags afdrag på Danmarks fortjeneste på kryolitbrydningen i Grønland.

Koblingen til Nyborg går igennem erhvervsmanden Ole Bernth Suhr (1813-1875), der blev født i Nyborg og voksede op her. Han arvede handelshuset J.P. Suhr & Søn i København efter sin onkel Johannes Suhr, hvis ægteskab var barnløst. Sammen med finansmanden C. F. Tietgen stod Ole Bernt Suhr i 1856 i spidsen for starten på brydningen og hjemtagningen af den hvide grønlandske kryolit.

Baggrunden for kryolitbrydningen og Ole Bernt Suhr

Kemikeren professor Julius Thomsens havde forsket i kryolittens anvendelsesmuligheder og havde påvist, at den kunne bruges til fremstilling af soda og til at fremme processen i udviklingen af det nye revolutionerende metal aluminium og dermed gøre dette metal betydelig billigere. Kryolit fandtes kun i større mængder i det sydvestlige Grønland i Ivittuut.

Et konsortium med C.F. Tietgen og Centrale københavnske handelshuse som J.P. Suhr & Søn i spidsen investerede i første omgang i skibsfart til hjemtagning af kryolitten fra minen i Ivittuut. Siden opførte konsortiet ”Fabrikken Øresund”, der ofte blot blev kaldt ”Kryolitfabrikken” på adressen Strandboulevarden 84 på Østerbro i 1859. Fabrikken forarbejdede kryolitten fra Grønland med henblik på bl.a. produktion af som nævnt aluminium og af soda.

I samme forbindelse dannedes ”Kryolit-Mine- og Handels-Selskabet” i 1865, der forestod transporten af kryolitten til forarbejdning i Danmark. Selskabet dannedes med en aktiekapital på 500.000 Rd, hvoraf de 400.000 Rd tilhørte det Suhrske Hus. Som en naturlig følge heraf fik Ole Bernth Suhr en central placering som en af selskabets to direktører. Den nævnte professor Thomsen, der havde den tekniske indsigt, blev placeret på den anden direktørpost.

Kryolitminen i Ivittuut, der siden med skiftende ejere var i drift i omkring 130 år, var udtømt i 1987. Fabrikken blev lukket i 1990.

Koblingen til Nyborg

Ole Bernt Suhr blev født i ejendommen Rasmus Møllers Gård på adressen Nørregade 1 i Nyborg. Hans mor, Lavrine Marie Møller (1795-1876) var datter af Nyborgs store købmand og skibsreder Rasmus Møller (1751-1842), hvis slægt Ole Bernt Suhrs far således havde giftet sig ind i. Faderen arvede allerede året efter ægteskabet i 1812 med Lavrine Marie Svigerfaderen Rasmus Møllers store købmandsgård i Nørregade og drev den frem til død i 1858. Siden var forretningen i slægtens eje frem til 1881, hvor den blev solgt til anden side.

Ole Bernt Suhr glemte selv aldrig sit tilhørsforhold til sin fødeby.
I 1872 modtog byen således et tilsagn fra Ole Berndt Suhr om en gave på 10.000 kr (der tilsvarer en værdi på 1 mil. Kr i 2025) til oprettelse af et børnehjem, som han følgelig står som stifter af. Han skænkede tillige i sit testamente andre 10.000 kr til oprettelse af en hjælpe -og sygekasse i byen.

Nyborg by hædrede i 1899 deres bysbarn ved at navngive en af byens gader ”Ole Suhrsgade”.