Forfatter Malene Sølvsten er død
Forfatter Malene Sølvsten døde søndag 20. oktober efter kort tids sygdom. Vær med til at ære hendes minde ved at læse eller genlæse hendes fantasybøger.
Af Nyborg Bibliotek
Malene Sølvsten
Født: 1977
Død: 20. oktober 2024
Lige siden barndommen var Malene Sølvsten fascineret af fantasy. Som voksen begyndte hun derfor selv at skrive på en fantasy-roman, når hun sad i bussen på vej hjem fra arbejde eller når hun stod og lavede mad i familiens lejlighed.
Da hendes mor havde læst hendes fantasy-roman, opfordrede hun Malene Sølvsten til at kontakte et forlag, og det resulterede i udgivelsen af hendes debutroman "Ravnens Hvisken" i 2016. Efterfølgende udgav hun to efterfølgere samt yderligere 4 bøger fra Ravnens Hvisken-universet, hvoraf den seneste "Høstnat" udkom i maj 2024.
Malene Sølvsten blev 47 år gammel og arbejdede de sidste år af sit liv som forfatter på fuld tid. Hun var en dedikeret forfatter, der nød at bruge tid på research, så al fakta i bøgerne var korrekt.