Biblioteksbygningen i Nyborg - En arkitektonisk perle

Nyborg Bibliotek før 1939

I 1919 indførtes 8-timers arbejdsdagen, hvormed danskerne pludselig fik mere fritid. Derfor var mellemkrigstidens kulturpolitik præget af begrebet "folkekultur", hvormed der også kom et øget fokus på bibliotekets vigtige rolle som en folkeoplysende og kulturformidlende institution, hvor bogen ikke alene skulle være for de mest privilegerede men for alle danskere. Det førte til en stor opblomstring af nybyggede, danske folkebiblioteker i 20'erne og 30'erne, hvor der fra 1919 til 1943 blev bygget 45 folkebiblioteker.

Før 1939 havde folkebiblioteket i Nyborg ikke en egentlig bygning tegnet til formålet. Fra Nyborg Biblioteks grundlæggelse i 1902 flyttede det som mange af datidens folkebiblioteker mellem flere forskellige adresser. Heraf var den mest permanente Mads Lerches Gård (nu Borgmestergården) i Slotsgade, hvor Nyborg Bibliotek fik egne lokaler fra 1917. Men pladsen var trang og lokalerne blev hurtigt forældede i forhold til moderne biblioteker. Nyborg skulle derfor have en ny biblioteksbygning med plads, luft og lys.

Arkitektkonkurrencen

På dette tidspunkt blev bibliotekerne ofte tegnet af lokale arkitekter, og der blev sjældent udskrevet arkitektkonkurrencer, men da Nyborg Bibliotek skulle ligge i helt særlige omgivelser med det historiske Nyborg Slot som nabo, valgte man at udskrive en arkitektkonkurrence med blandt andet Nationalmuseets arkitekt Mogens Clemmensen og bibliotekstilsynets direktør Thomas Døssing i dommerkomitéen. 

Arkitektkonkurrencen fandt sted i sommeren 1935, og der indkom i alt 92 meget forskellige forslag. Vinderne blev Erik Møller og Flemming Lassen, der begge var ansat på Arne Jacobsens tegnestue. Erik Møller stod bl.a. for meget af den praktiske udførelse på Arne Jacobsens rådhus i Aarhus, mens Flemming Lassen bl.a. tegnede Fremtidens Hus sammen med Arne Jacobsen. Det vindende forslag i Nyborg mødte en del kritik, hvilket formentlig skyldtes bygningens markante brud med tidens biblioteksarkitektur, som nogle af de andre forslag lå tættere på. 

Arkitekturen - det traditionelle og det moderne forenet

Biblioteksbygningen i Nyborg var arkitektonisk banebrydende, idet den brød med tidens mere monumentale og klassicistiske biblioteksbygninger fra 20'erne og 30'erne. De var ofte bygget som "videnstempler" med storslåede facader, der ofte inkluderede en trappe op til indgangen og store søjler for at skabe en stemning af noget ophøjet og helligt. Indenfor var bibliotekerne ofte opdelt i en symmetrisk grundplan, og der var højt til loftet med vinduerne placeret over reolerne, der løb rundt langs alle væggene. 

Før de monumentale biblioteker havde bibliotekerne i det 20. århundredes første årtier et mere hjemligt dagligstuepræg. De var ofte placeret i eksisterende bygninger med små "læsestuer" indrettet med møbler, der kunne minde om dem derhjemme. 

I sit opgør med de monumentale bygninger forenede biblioteksbygningen i Nyborg nærmest det traditionelle og det moderne ved at trække tråde tilbage til det mere hjemlige, jordnære og folkelige, mens det samtidig er en meget moderne bygning - et tidligt eksempel på dansk funktionalisme.

Bygningens brud med samtiden biblioteker ses bl.a. i valget af røde mursten og tegl, fraværet af symmetri og de frie rumplaceringer. I stedet for at blive mødt af en stor trappe og facade, bliver du omfavnet af de to bygninger på vej op til en beskeden men smuk indgang gennem en glasloggia, der giver frit udsyn ud til de grønne arealer bag biblioteket. Bygningen er enkel i sit ydre og trækker klar inspiration fra industrielle bygninger, hvilket bl.a. ses i den store bygnings facade og den meget høje skorsten. Alle publikumsarealer er placeret i ét plan, og hele vejen rundt har man skabt store vinduer øjenhøjde, så det er muligt at se ind i og ud af biblioteket:

"Af Hensyn til Udsigten gennem Vinduerne til Kanalerne og de smukt bevoksede Omgivelser har man anbragt Vinduerne i normal Højde og placeret Bogreolerne i Udlaanet vinkelret paa Ydermuren og i øvrigt langs Væggene. Udlaanet opdeles saaledes i "Køjer", for at Adskillelsen skal virke saa let som muligt er Reolerne uden Bagvæg, saaledes at der er frit Udsyn mellem Hylderne."
- E. Møller og F. Lassen, "Arkitekten", 1940

Smuk beliggenhed og respekt for omgivelser

Biblioteksbygningen fik en enestående og central beliggenhed i hjertet af det historiske Nyborg omgivet af voldgrave og med udsigt til Torvet og Nyborg Slot. Om grunden sagde arkitekterne selv:

"Den af Kommunen valgte Grund var af ualmindelig smuk Karakter; man havde købt den gamle Kommandantbolig, der laa mellem Nyborg Slot og Torvet. Idylliske Kanaler med Bevoksninger hængende udover Vandet omgav Arealet, og man ønskede at åbne Udsigten til Slottet fra Torvet, idet Kommandantboligen skulde nedrives."
- E. Møller og F. Lassen, "Arkitekten", 1940

Mens bygningens enkle udformning og udtryk hænger sammen med den funktionalistiske stil, er murernes placeringer og den beskedne arkitektur samtidig valgt for at tilpasse Nyborg Bibliotek til omgivelserne.

"Ved Udformningen har vi taget Hensyn til og søgt at udnytte denne enestaaende Placering. (...) Nordgavlen i det store Hus ligger i Flugt med Torvets Husrække, og den mindre Fløj ligger paa det nærmeste parallelt med Slottets Bygninger. (...) Man har valgt at udforme Huset saa enkelt som muligt uden usædvanlige Virkninger og med Materialer, der var afpasset efter Omgivelserne, saaledes at man ikke tog Magten fra Slottets store Murflader."
- E. Møller og F. Lassen, "Arkitekten", 1940.

Interiør

Inde på biblioteket blev alt ned til mindste detalje designet specifikt til Nyborg Bibliotek - lige fra bogstøtter og lamper til stole og borde. Det var den unge, nyuddannede og senere internationalt anerkendte møbelsnedker Hans J. Wegner, der var ansvarlig for Nyborg Biblioteks interiør. 

Blandt de originale møbler blev der med udgangspunkt i Windsorstoletypen designet en stol med armlæn til voksne, en stol uden armlæn til voksne, en børneudgave af stolen uden armlæn og stabelbare taburetter til børn. Alle møblerne var udført i ahorntræ - den samme træsort der blev anvendt til paneler og bogreoler. Vinduesrammerne skiller sig ud ved at være i teaktræ. 

At arkitekterne og interirørdesigneren kommer fra Arne Jacobsens tegnestue og har haft et tegnefællesskab om de igangværende projekter kan ses i urene på Nyborg Bibliotek. De to originale træure på Nyborg Bibliotek er nærmest identiske med Arne Jacobsens fine træure på Aarhus Rådhus, som blev indviet et par år efter Nyborg Bibliotek.

Flere af de originale møbler er med tiden blevet pensioneret grundet slidtage, men du kan stadig se de originale ure, døre og træpaneler, de svævende bogreoler med tilhørende bogstoppere, avisholderne, to små borde og en smuk træpult m.m.

Modtagelse

Selvom der stadig var negative røster efter indvielsen, var langt de fleste dog forstummet, og Nyborg Bibliotek fik en overvejende positiv modtagelse i både pressen og fagtidsskrifter. Herunder har vi samlet en række citater om det nye bibliotek:

"Vi har ikke hørt til dem, der kritiserede den nye Biblioteksbygnings Ydre. Det er jo tydeligvis bestemt af den fordringsfulde Plads, Bygningen skulde have. Og vi finder, det var klogt handlet af Byraadet at følge den højeste Sagkundskab, naar den valgte dette projekt. (...) Indvendig vil Folkebiblioteket imidlertid aftvinge Beundring; og vel ogsaa i nogen grad Forundring. Beundring over de praktiske og overordentligt smukke Lokaler, og Forundring over, at et saa raffineret Udstyr nu ogsaa virkelig var nødvendig. Men det har det altsaa aabenbart været. Og saa har man jo blot at deltage i Glæden og Stoltheden over, at Nyborg nu har et Folkebibliotek, af hvilket der allerede er gaaet Ry over Landet."
- Nyborg Avis, 16. september 1939

“For de Mennesker, der gennem mange Aar har arbejdet paa at faa rejst en mere tidsvarende og rummeligere Biblioteksbygning i Nyborg, maa det være en Glæde og Tilfredsstillelse nu at se deres Værk fuldendt. Der er nu skabt alt det, man kan forlange af et moderne Bibliotek; Plads, Sol, Lys og Luft, hensigtsmæssige og rummelige Lokaler, og samtidig er der i den smukke Bibliotekspark skabt en Ramme af Skønhed og Opmuntring i det daglige Liv.”
- Nyborg Social-Demokrat, 4. oktober 1939

"Bibliotekets nye Lokaler er noget af det smukkeste og mest moderne i sin Art, en hel Revolution fra de trange og langt fra tidsvarende Forhold i Mads Lerches Gaard, der nu helt overlades Museet."
- Fyens Stiftstidende, 17. september 1939

“Der har været talt en Del om, at dette Bibliotek er blevet for kostbart udstyret. Vi kan ikke være enige med kritikken. Nyborg By, der ikke i Forvejen er synderlig rig paa gode repræsentative Udtryk for vor Tids Bygningskunst, har ønsket at skænke sine Borgere et Hus, indenfor hvis beskedne Ydre et Folkeoplysningsarbejde kan udføres i Omgivelser præget af Aand og Finhed, og har hertil uden Smaalighed bevilget de nødvendige Midler. Og Biblioteket er blevet en Pryd for Byen - og for enhver anden dansk Købstad, der endnu ikke har sin egen Biblioteksbygning - et Ønskebibliotek.”
- Bogens Verden - Tidsskrift for Dansk Biblioteksvæsen, Robert L. Hansen, 21. aargang, 1939

Eftertiden

For deres arbejde med Nyborg Bibliotek blev arkitekterne Erik Møller og Flemming Lassen i 1940 præmieret med Eckersberg Medaillen, der tildeles kunstnere, som har ydet en indsats af høj kunstnerisk kvalitet inden for den frie eller den bundne kunst.

I 1986 blevet biblioteksbygningen i Nyborg fredet. Det var den første bygning i Danmark, der blev fredet i arkitekternes levetid.

Den dag i dag strømmer arkitektstuderende, arkitekter og andre med interesse for historie og arkitektur til Nyborg Bibliotek, for at se den ikoniske bygning fra 1939. Selvom der er sket visse ændringer af eksempelvis indretningen gennem tiden, kan du stadig opleve den helt enestående arkitektur med de smukke, varme ahornspaneler, de svævende bogreoler og det beskedne men elegante og imødekommende ydre. Nyborg Bibliotek vedbliver med at være en arkitektoniske perle, der fortsat kan skabe begejstring og beundring.

Folkene bag Nyborg Bibliotek

Arkitekter: Erik Møller og Flemming Lassen
Konduktør på byggearbejderne: Arkitekt P. Hummeluhr Jensen
Konduktør på inventararbejdet: Hans J. Wegner
Murerarbejdet: Lars Jensen og Aagaard, Nyborg
Tømrerarbejdet: Otto Rasmussen, Nyborg
Bygningssnedkerarbejdet: H.P. Hansen og Sønner, Nyborg
Malerarbejdet: Axel Nielsen og Sv. Nielsen, Nyborg
Elektrisk installation: Gottorp og Schrøder Hansen, Nyborg
Smedearbejdet: Kruse og Bech, Nyborg
Sanitet og Varmeinstallation: G. Christensen, Nyborg
Glarmesterarbejdet: Eschen Clausen, Nyborg
Blikkenslagerarbejdet: H. Pelck, Nyborg
Ovenlysarbejdet: Edv. Storr, København
Inventararbejdet (fast inventar): Curt Jensen, Nyborg
Inventararbejdet (løst inventar): Th. Pedersen og Sønner, Aarhus
Gørtlerarbejdet: Charles Hansen, Aarhus
Elektriske belysningslegemer: Louis Poulsen & Co., København
Linoliumsarbejdet: Kaj Hansen, Nyborg

Kilder

• Møller, Erik og Lassen, Flemming: "Folkebiblioteket i Nyborg", særtryk af "Arkitekten", 1940, Akademisk Arkitektforening
• Witzel, Jan (red.): "Arrestforvarerens drenge - og andre historier om Nyborg Bibliotek", 2002, Nyborg Bibliotek
• Witzel, Jan: "Beskedenhed er en pryd", 2019, Nyborg Bibliotek.

Bøger om Nyborg Bibliotek